Smagninger > 2005 Krug Clos du Mesnil

Smagning af 7 årgange, Krug Vintage & Grande Cuvée, Ducru-Beaucaillou 1961

En af de mest kultagtige, sagnomspundne, sjældne og mytiske Champagner er Krugs Clos du Mesnil, der kommer fra en lille muromkranset parcel på kun 1,87 ha. beliggende i byen Mesnil-sur-Oger i Côte-de-Blanc-området af Champagne ca. 12 km. syd for hovedbyen Èpernay. Krug købte parcellen i 1971 og replantede derefter, naturligvis med 100% Chardonnay. Første årgang var 1979'eren – hvor vinstokkene altså ikke var ret gamle! - og de senest frigivne årgange har været 1990'eren i 2004 og 2002’eren i 2005. Siden 1979 er den ikke lavet i 1984 og 1987. Mange kalder den for Krugs prestige-champagne, men ikke huset selv. For dem er det ”bare” en Blanc de Blancs-champagne, der er meget anderledes end deres Vintage og Grande Cuvée. Men p.g.a. den lille produktion – typisk 10.16.000 fl. - er den meget sjælden og dermed kostbar. Man kan sagtens risikere at skulle betale 3.500,- kr. eller mere for en flaske.

Men man skal huske at man ikke nødvendigvis betaler for en Champagne, der nødvendigvis er bedre end de øvrige fra Krug. Det kommer an på hvilken stil man er til, men i hvert fald er prisen – især pga. sjældenheden – ganske høj.

At smage en flaske Clos du Mesnil vil således altid være et privilegium, men at få lov til ved én og samme lejlighed at smage hele 7 forskellige årgange, ja det er ren forkælelse.

Smagningen/middagen fandt sted i juni 2004 på Restaurant Ensemble, der dengang var under de tidligere ejere Mikkel Maarbjerg og Jens, som i mellemtiden har fået både ** Michelin-stjerne og solgt forretningen til nogle af deres ansatte, mens de slev har søgt nye græsgange.

Vi lagde ud med Krug Grande Cuvée NV (efter 1996) (94). Når jeg skriver ”efter 1996” er det fordi den havde den nye mørkerøde etiket, der blev introduceret dette år. Farven er ganske mørk og gylden. Duften har appelsin- og orange-skal, cremet og honningagtig, fersken, meget udviklet og lidt sherryagtig, streng og maskulin, gammelt fad. Smagen er voldsom og har et let oxideret præg, som imidlertid ikke er en fejl, men blot en konstatering af, at sådan er stilen med gamle æbler og honning. Sådan kender jeg Grande Cuvée i de mange udgaver, jeg har drukket siden 1996, men en del af deltagerne fandt den for tung og oxideret i stilen og kunne klart bedre lide Krug Grande Cuvée NV (før 1996) (95). Det kunne jeg så lige akkurat også: Klart lysere end den yngre udgave (!) og med en klassisk Dom Perignon-næse med ristede kaffebønner, mindre udviklet og oxideret end den forrige udgave, en helt anden stil. Smagen er ren DP-look-alike, fersk og citrusagtig. Krudt og kaffe, slet ikke den klassiske Krug jeg kender, men flot, mindre tung og oxideret stil, mere frisk og DP-agtig. Sjovt at der er så stor forskel. For mig at se, må de have ændret stilen – nogenlunde samtidig med etiketten?

Krug Private Cuvée (94) stammede formentlig fra 1950’erne og havde en mørkere farve end de ”unge” ”Grande Cuvée’er”. Næsen er elegant og mineralsk, øl og maltagtig, tang, østers, frisk og spændende, meget kompleks næse, virkelig super. Smagen virker slet ikke gammel, mindre fyldig end grande Cuvée, egentlig frisk nok, men ikke helt så spændende som duften.

Aftenens første Krug Clos du Mesnil var 1988’eren (96+), som der var lavet 16.554 + 323 magnums af – denne nr. 3.984 – og høstet 30/9 – 2/10. Lys, meget lys, farve efter Grande Cuvée’erne. Næsen er fuldstændig ”knaldet i”, giver næsten ikke noget fra sig – udover lidt klassisk hvid bourgogne. Smagen er helt anderledes end de tidligere vine, stærk, muskuløs og citrusagtig, ikke stor krop el. fylde, men vokser og vokser i renhed og intensitet, rå, gær-agtig og utrolig lang – simpelthen imponerende, men skal have lang tid.

Dernæst Krug Clos du Mesnil 1986 (95-96) (14.459 fl. – denne nr. 3.951 + 250 mg. – høstet 4.-5./10). Farven er meget mere moden end 1988’eren. Næsen er olieret og har kærnemælk og smør, fed og kompleks, urter, parfumeret, næsten oversøisk i sin smørfedme. Smagen har rigtig stor og flot mousse, stor intens syrlighed, på en gang både moden og ungdommelig, meget smøragtig og parfumeret. Mere tilgængelig end 1988’eren i dag, virkelig fornem klasse for årgangen og blandt de mest modne af Clos du Mesnil’erne.

Krug Clos du Mesnil 1981 (92) (12.793 fl. – denne nr. 10.611 + 250 mg. – høstet 5.-6./10). Farve som 1986. Støvet næse med præg af nedfaldsæbler, hav og tang, gamle tæpper, medicinsk og kalket, kun let parfume, hø og græs-karakter. I smagen en smule hul i.f.t. øvrige, ikke nær samme styrke og mineralskhed som 88 eller fedme og cremethed som 1986, lidt kedelig i dette selskab, men sikkert en top-champagne i andre selskaber.

Herefter kom aftenens forhåndsfavorit: Krug Clos du Mesnil 1985 (98) (14.883 fl. – denne nr. 8.932 + 281 mg. – høstet 3.-4./10). Jeg har smagt den før (til en stor smagning af Champagner årgang 1985, som jeg holdt i juni 2003, hvor den var vinderen – link her) og den var bestemt ikke mindre fremragende her og levede således op til favoritfærdigheden: Duften er simpelt indbegrebet af den ædleste champagne-brus (isen), klassisk, sød, helstøbt, ren, fænomenal, åbner hele tiden og bygger op, både grønne og overmodne æbler, på samme tid kødfuld og sødt. Smagen er fuldstændig helstøbt med havvand og trøfler, fantastisk mousse, cremet, utrolig fed og sprød, havvand og østers, stadig ungdommelig og rå, fuldendt balance og finesse-Champagne og - Krug Clos du Mesnil! – bliver ikke meget bedre.

Flere af de øvrige deltagere havde på forhånd talt meget om den fantastiske Krug Clos du Mesnil 1982 (96-97), som de havde smagt før, og som skulle være så speciel, lækker og eksotisk, at de regnede med, at den ville slå 1985’eren. Det skete nu ikke. I denne årgang var der lavet hele 17.640 fl. – denne nr. 16.688 – og høsten foregik allerede d. 27.-28/9 (altså den tidligste af samtlige smagte årgange).

Næsen var klart sødere end 1985 og havde et dejligt marcipan-præg (det plejer jo at være mandel, når vi taler blanc de blancs-champagner fra Mesnil-området, men her var det altså pga. det varme år mere marcipan!), stor renhed, nødder, lidt mindre mineralsk og frisk end 85’eren, men dog med en vis sprødhed. Smagen er tungere og mindre elegant end 1985, stor tyngde, men mindre syre, friskhed og mineralskhed og alt i alt ikke så finessefuld som 85’eren. Næsen er nok ligeså god, men smagen sætter 85’eren 1-2 points højere.

På dette sted i smagningen/middagen skulle vi have sommerbuk med danske kartofler i flere tilberedninger m. sauce af knust peber, så nu kom der en rødvin på bordet – og hvilken rødvin! Ch. Ducru-Beaucaillou 1961 (97) har jeg vist kun smagt en enkelt gang før - i 1991 - ved en stor smagning af 1961’ere med bl.a. Lafite-Rothschild og Mouton-Rothschild, og jeg husker den meget tydeligt og skrev da også i mine noter: ”måske den bedste af alle disse 1961’ere….97 p.”. Farven er klart moden og lys med brun kant. Duften er fantastisk kompleks og parfumeret, ja ultra-kompleks, lækre modne nuancer, røde bær, cedertræ og klassisk St. Julien-marcipan-præg, helt suveræn næse! Smagen er blød, cremet, afrundet og elegant, måske ikke ligefrem den stærkeste og mest koncentrerede, men ultra-harmonisk, forfinet, helt udviklet, blød kirsebærfrugt. I sandhed et herligt glas og en herlig vin, som jeg må se at få smagt igen!

Tilbage til endnu et par champagner til osten: Krug Clos du Mesnil 1989 (97) havde en ret mørk og udviklet farve, en klassisk duft af mandel, marcipan, nødder, stor karamel-sødme, men også et frisk petroleums-præg a la stor Riesling, nem at gå til og forstå, dejlig smør-sødme. Smagen har en stor og flot syrlighed, måske den årgang af Clos du Mesnil’erne, der minder mest om Krug Vintage, rå og ungdommelig, samme stil som 1985, men lidt mere kluntet, lidt mindre elegance/finesse. Måske aftenens bedste køb, når man tænker på, at den er væsentlig billigere end 1985 og 1982. Der er lavet 16.372 fl. – denne nr. 11.262 - + 252 mg. Høsten fandt sted ekstremt tidligt: 7.-8./9, dvs. næsten 3 uger end den næst-tidligste høst 1982!

Krug Clos du Mesnil 1979 (96) havde samme farve som 1989’eren. Næsen er meget mineralsk, krudt-agtig, petroleum. Smagen har en utrolig flot og ren mousse, stål-agtig, Alsace-Riesling-stil, nøddeagtig, meget speciel, ikke lige min stil, men jeg anerkender at kvaliteten er høj. Den første årgang efter købet og nyplantningen i 1971, så vinstokkene er ret unge.

Aftenen sluttede med en raritet i form af en Filhot 1931, Sauternes (?), der egentlig havde en ungdommelig næse med ahornsirup og appelsin, men manglede sødme i smagen, der slet ikke var Sauternes-agtig.