Smagninger > 2003
Chateauneuf du Pape 2000
|    |
Med udgangspunkt i en blindsmagning af 16 af de bedste Chateauneuf-du-Pape i årgang 2000, forsøger jeg efterfølgende at lave en aktuel klassifikation af de bedste
producenter i Chateauneuf-du-Pape efter samme retningslinier som Bordeaux' berømte 1855-klassifikation.
De seneste årgange i Chateauneuf-du-Pape
|
Efter 1998 kom 1999, som nok altid vil have det problem, at den klemt inde mellem 2 så store årgange som 1998 og 2000, vil blive overset. Sådan er verden desværre nogen gange uretfærdig, og der er ingen tvivl om, at årgang 1999 vil passe godt til dem, der prioriterer "value-for-money" højere end at få den absolut bedste kvalitet for enhver pris. Med andre ord: Selv om stort set alle producenters 1999'er vil tabe (marginalt) på kraft og koncentration smagt sammen med samme producents 1998'er eller 2000'er, vil de smagt i anden sammenhæng være flotte vine.
Man kan herudover sige, at 1999'erne generelt er hurtigere drikkemodne end både 1998 og 2000, og derfor i hvert fald de næste 3-5 år i mange tilfælde vil give større "drikke-oplevelser", idet de vil være blødere, rundere og mere nuancerede end 1998/2000. Herefter vil sidstnævnte årganges større fylde og koncentration slå igennem og gøre dem til større vine end 1999'erne.
|
Illustration: Dennis Jensen
|
Men vin-verdenen (og måske verden generelt?) er skruet således sammen i dag, at markedet vil betale en høj pris for den bedste kvalitet. Tag bare priserne på Bordeaux 2000 sammenlignet med andre årgange som eksempel: Vil man have 1 fl. Cru årgang 2000 eller 4 fl. 1. Cru årgang 2002 på forsalg???
Vejret og høsten 2000
Vejret var generelt godt under blomstring, sommer og høst, og gav en pæn kvantitet og homogen kvalitet. Som vinbønderne siger "2000 lavede sig selv" og nogle savnede næsten lidt udfordringer i forhold til f.eks. 1998, hvor vinmagerens rolle blev opfattet som vigtigere. Vinene har generel god koncentration og struktur, pænt alkoholindhold og lavt syreindhold.
Smagningen
En aften i februar 2003 satte 10 smagere sig for at smage 16 af de bedste "Neuf'er" fra årgang 2000, for at vurdere denne årgangs kvaliteter. De 16 vine er ikke nødvendigvis de bedste, idet enkelte vine som, f.eks. Pegau Da Capo, Beaucastel Hommage à Jacques Perrin, Rayas og Bois de Boursan "Cuvée Felix" simpelt hen ikke var aftappet endnu eller i hvert fald ikke frigivet til salg.
Hertil kommer, at der efterhånden er så mange gode producenter af Chateauneuf-du-Pape, at det dels kan være vanskeligt at begrænse en smagning til 16 vine, dels at der kan være uenighed om, hvilke vine, der er de bedste og derfor skal med i en smagning. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at skaffe visse af luksus-cuvée'erne.
Nedenfor følger forfatterens smagenoter og karakterer og efterfølgende det samlede resultat ud fra gennemsnitspoints fra de 10 smagere. Vinene er nævnt i den rækkefølge de blev blindsmagt, og karaktererne er efter 100-skalaen:
(Tegnforklaring: Areal er for den samlede ejendoms røde druer. ( ) betyder areal hvorfra luksus-cuvée'en stammer (i nogle tilfælde nok lidt teoretisk, idet nogle luksus-cuvée'er snarere er en "Reserve-udgave" efter californisk model, hvor man tager det bedste/"cremen" og skiller fra efter at have smagt de forskellige fade/tanke). Produktionen er nævnt for den samlede produktion af rødvin (gennemsnit) og i ( ) for den aktuelle cuvée. Druesammensætningen er enten et gennemsnit eller - hvor oplysningerne findes - relaterer sig direkte til årgang 2000. "Andre druer" betyder udover de nævnte, idet 13 druer - heraf 8 røde og 5 hvide. Gennemsnitsalder for vinstokkene er oplyst for den aktuelle cuvée, hvor dette er opgivet).
1. Domaine de Marcoux Vieilles Vignes
16 (4) ha., 5.000 (750) ks./år, 80% Grenache, 10% Mourvedre, 10% andre druer, vinstokke 90 år
Masser af røde bær i duften: Hindbær, jordbær, blødt og cremet vanilje-fedme (ikke fra fad, med fra blød, fed frugt), Bourgogne-agtig elegance, saftig, elegant og jordbær-/rødgrød-præget. Smagen er meget, meget intens, stærk og cremet, pænt med alkohol, jordbær, stor Neuf, lang - virkelig lang - stærk og alkoholisk. Fik faktisk en sidsteplads i den samlede bedømmelse, men jeg mener personligt, at den blev undervurderet - simpelt hen fordi den blev smagt som vin nr. 1 blandt 16 Ch.Neuf 2000, der skulle blindsmages. Biodynamisk dyrket og en af pionererne indenfor denne "trosretning", der "dyrkes" af så store og spændende navne som Leroy i Bourgogne, Chapoutier i nord-Rhone, Marcel Deiss i Alsace og Nicolas Joly i Loire. Kan være blandt de allerstørste og mest unikke Chateauneufs, og Parker har da også efter at have givet den en endelig karakter på 96/100 efterfølgende givet den 100/100 på sin hjemmeside erobertparker.com. Marcoux Vieilles Vignes er lavet siden 1989, og selv i middelmådige år som 1992 og 1993 blev den lavet.
Point: 95
2. Domaine Pierre Usseglio "Reserve des Deux Freres"
21 (2) ha. 4.000 (400) ks./år, 50% Grenache, 50% Syrah, 40% nye fade
Meget mørk farve. Stærk, Syrah-præget næse med kirsch-likør, enorm styrke og koncentration, essens-agtig, Champagne-brus i sin friskhed, Syrah-agtig og ikke så krydret som klassisk Ch. Neuf (druesammensætningen er også 50% Syrah og 50% Grenache!), meget intens og stærk. Smagen har fantastisk intensitet og fylde, enormt Syrah-præg, utrolig ren, stærk og med masser af tannin og flot længde. Virkelig en gemmevin med stor individualitet. Kun 2. årgang af "luksus-luksus-cuvée'en" fra Pierre Usseglio. Den første var 1999, der dog hed "Cinquantenaire" for at fejre 50-året for familiens første årgang som ejere af domainet. Bemærkelsesværdig meget Syrah i den og hele 40% nye fade 8der dog også passer bedre til Syrah end Grenache. Holder over 16% alkohol, og 2001'eren holder endnu mere.
Point: 96+
3. Domaine du Pégau "Cuvée Reservé"
14 ha.; 6.000 ks./år; 75% Grenache, 20% Syrah, 5% andre druer; vinstokke 50-60 år
Klassisk Neuf-næse med peber og krydret garrique-karakter, orientalske krydderier, lanolin og kamfer, støvet. Smagen er meget pebret, stærk, tør og alkoholisk, klassisk gammeldags Ch. Neuf, meget tørstof og rustik karakter, faktisk elegant og ikke over-macereret/-koncentreret. Pégau er blandt de bedste køb man kan gøre i Ch. Neuf, og man skal ikke lade sig narre af, at det er en af smagningens billigste vine. Pégau er topklasse, og sikkert en af de vine, der vil udvikle sig bedst, når man tænker på hvor flotte f.eks. 1990, 1989 og 1985 er i dag, og de kan tilmed holde mange år.
Point: 94
4. Domaine Pierre Usseglio "Mon Aieul"
21 (2) ha. 4.000 (600) ks./år; 85% Grenache, 10% Mourvedre, 5% Syrah
Næstmørkest i sættet (efter "Deux Freres" ligeledes fra Usseglio). Meget åben og imødekommende duft med klassiske krydrede, meget rustikke og staldagtige nuancer, meget dyrisk og nærmest essens af stald. Smagen er næsten for rustik for min smag, uden tvivl en meget klassisk Ch. Neuf-stil - og jeg har da også smagt den før og bedømt den højt - men ved denne lejlighed er den simpelt hen for dyrisk/staldet/rustik for mig, bliver nærmest kvalmende i smagen. Andre satte den dog højere, og 4 smagere gav den således 94/100. En vin jeg har smagt nogle gange før, og været begejstret for, men her var den næsten for dyrisk og rustik. Første årgang var 1998, og det er fantastisk, hvordan de 2 brødre Thierry og Jean-Pierre Usseglio har båret denne ejendom frem blandt de allerbedste siden 1998. Selv den "almindelige" cuvée er fantastisk god til en pris på ca. kr. 150,-.
Point: 92?
5. Roger Sabon "Le Secret de Sabon"
14 ha.; 5.750 (150) ks./år; ca. 100% Grenache? (men en hemmelighed - "secret"!)
Meget lukket duft, vanskeligt rigtig at få noget ud af den andet end en brændt karamelsødme og rosin-agtig karakter. Smagen er elegant og cremet, også en meget klassisk Neuf-stil uden det tørre og krydrede præg, men hverken meget stor el. intens, cremet og elegant stil, lidt kort i eftersmagen. Noget skuffende for "Secret" - jeg mener at have smagt den bedre ved en tidligere lejlighed, men her står den sig ikke stærkt i sammenhængen. En vin der skuffede her i forhold til tidligere smagninger, men 2000 er givetvis ikke så stor for denne "luksus-luksus-cuvée" som årgang 1998.
Point: 92
6. Domaine Vieille Julienne "Cuvée Vieilles Vignes"
11 (1,3) ha.; 2.500 (250) ks./år; 40% Grenache, 30% Syrah, 15% Counoise, 15% Mourvedre
Mørk, tæt, uudviklet farve. Duften har god kål (normalt forbinder man jo kål med noget negativt!), enorm intensitet, rigtig meget frugt, essens af bær, råt kød, okseblod, bærsødme, fløjl. Smagen er meget koncentreret og har flot tannin med en næsten Bordeaux-agtig karakter (Angelus fra St. Emilion), virkelig lang og bær'et eftersmag, en anelse lettere og mere elegant end Reserve-udgave, meget flot, stor Ch. Neuf i en moderne stil med fokus på frugten og koncentrationen uden at gå i retning af de kedelige, hurtigt modne "Beaujolais Nouveau-agtige" vine som desværre også laves i dag. Jean-Paul Daumen overtog denne familie-ejendom i starten af 1990'erne, og siden er det gået støt fremad, men med ekstra momentum fra årgang 1998. 2000 er det foreløbige højdepunkt - og bliver svær at overgå. Imponerende med en 1. og en 2. plads her, der bekræftede rygterne om, at Vieille Julienne havde lavet helt exceptionelt i 2000.
Point: 96
7. Domaine Vieille Julienne "Cuvée Reservé"
11 (1,3) ha.; 2.500 (250) ks./år; 40% Grenache, 30% Syrah, 15% Counoise, 15% Mourvedre
Fantastisk koncentreret og essens-agtig duft med portvin, syltede blommer og råt kød, helt overlegen intensitet og koncentration og individuel stil. En veritabel eksplosion i munden, kæmpestor og enorm fylde, styrke og intensitet, fantastisk sødme, helt eminent balance, den længste eftersmag af alle. Jean-Paul Daumen har virkelig scoret 2 pletskud med 2000-årgangen med 2 af årgangens allerbedste vine. Denne vin er også fremragende i 1999 - for denne årgang, der er knap så stor, men jeg har desværre ikke smagt 1998'erne. Tidligere årgange af Reserve var flotte, om end ikke så monumentale som 2000'erne. Forskellen på Reserve og Vieilles Vignes er, at de kommer fra 2 særlige parceller på ejendommen, der har hver deres mikroklima - forskellige fra hinanden, og forskellige fra resten af markerne. De laves kun hvis årgangen vurderes som rigtig god, og ikke nødvendigvis begge. Foreløbig har der kun været 3 årgange af Vieilles Vignes: 98, 00 og 01.
Point: 97-98+
8. Andre Brunel - Les Cailloux "Cuvée Centenaire"
18 ha.; 7.900 (500) ks./år; 90% Grenache, 10% andre druer; vinstokke 110 år
Meget elegant, cremet, vanilje-agtig, frisk næse med røde bær-frugter, Bourgogne-agtig. Ekstremt elegant og Bourgogne-agtig smag, meget stor vanilje-cremethed, fløjls-agtig med også med god friskhed, mere elegant end ekstraheret/koncentreret. "Cuvée Centenaire" tager prisen for den mest elegante og bourgogne-agtige Chateauneuf. Den virker måske lidt lettere end de bedste, men har en uforlignelig stil, der er genkendelig fra årgang til årgang. Første årgang var 1989, og herefter er den lavet i 90, 95, 98, 00 og 01.
Point: 95
9. Domaine Charvin
8,25 ha.; 2.750 ks./år; 82% Grenache, 8% Syrah, 5% Mourvedre, 5% andre druer
Lidt tynd farve. Lukket duft, giver ikke meget fra sig - udover let trøffel - olieret og fed. Klasisk Ch. Neuf-krydderi i smagen, let peber, men blandt de mindst koncentrerede i denne smagning og en smule vandig. Er den bare lukket??? Charvin laver kun en "standard-cuvée", som ganske vist har fået 95 p. af Parker, men synes meget lukket her..
Point: 91
10. Chateau de Beaucastel
82 ha.; 20-24.000 ks./år; 30% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah, 10% Counoise, 20% andre druer; vinstokke 50+ år
Mørk og meget tæt, uudviklet farve. Næsen er meget tæt, stærk, essens af bær, kirsch-likør, råt kød. Smagen er ikke klassisk Ch. Neuf med meget Grenache-præg/krydderi, men derimod mere Syrah-karakter med friske bær og marmelade, meget tanninrig, gemmevin (fremragende næste dag efter at have stået natten over i karaffel. Klassiske Beaucastel klarer sig rigtig pænt, og har sin egne, individuelle stil. Klassisk "Neuf", der skal gemmes 10 år, men den er faktisk mere tilnærmelig end den plejer at være i f.eks. 95 og 98.
Point: 93+
11. Domaine de la Janasse "Vieilles Vignes"
11 (3,1) ha.; 2.500 (500) ks./år; 80% Grenache, 10% Mourvedre, 10% andre druer; vinstokke +80 år
Som Beaucastel meget Syrah-agtig med frisk frugt, men mere vanilje-creme og røde bær, mindre kød/slagter-præg. Meget flot syrlig-/friskhed i smagen med ribs og andre syrlige, røde frugter, herlig stil, klart længere eftersmag end Beaucastel. Kun godt ½ p. foran "Cuvee Chaupin" fra Janasse i det samlede gennemsnit, men mere i min karakterbog. Det har siden 1998 været en af de allerbedste vine fra distriktet med en herlig frugt- og bær-agtig stil med friskhed og syre.
Point: 95
12. Domaine de la Janasse "Cuvée Chaupin"
11 (3,1) ha.; 2.500 (800) ks./år; 100% Grenache; vinstokke 80 år
Brændt, ristet, cremet, røget duft, krudt og peber, grønne jordbær. Smagen er meget klassisk og helstøbt, ikke så cremet og frisk bær-agtig som Vieilles Vignes, lidt mere rustik, men tydeligvis fra samme vinmager, chokolade og tobak, lang eftersmag. Janasse laver flotte, anderledes Chateauneuf'er, hvor det virker som om de har mere Syrah i blandingen end tilfældet er, idet de har mere syrlighed, friskhed og frugt end de fleste andre.
Point: 93
13. Domaine Giraud "Cuvée Galimardes". ???
Mørk og tæt farve. Ungdommelig, næsten oversøisk varm i frugten, stor og stærk, velour-agtig. Mangler lidt dybde i midtsmagen, men dejlig bær'et, ikke superlang eftersmag. Fin vin - og vel sagtens smagningens bedste køb (180 kr. i Ch. Neuf by), men personligt syntes jeg, at den mangler lidt klasse. Smagningens joker, der kun får 89 p. af Parker, men som blev indkøbt, fordi den havde vundet den lokale smagning i Chateauneuf af alle (måske?) producenters vine. Selv om jeg personligt ikke satte den så højt som gennemsnittet, må jeg acceptere, at den klarede sig flot med en 4. plads i det skrappe selskab, ikke mindst til prisen.
Point: 93-94
14. Domaine de Beaurenard "Cuvée Boisrenard"
28 (3) ha.; 10.500 (1.800) ks./år; 85% Grenache, 10% Mourvedre, 5% andre druer; 20% nye fade
Klassisk Ch. Neuf med masser af krydderier - især peber - meget garrique, Pegau-agtig. Smagen mangler lidt koncentration for at kunne blande sig blandt de bedste, pebret og alkoholisk, rustik og klassisk tør, røget, ikke så lang som de fleste. Lidt skuffende (for mig). En placering midt i feltet må siges at være OK for Beaurenard "prestige-Cuvée" .Går for at være lavet i en mordene stil med brug af 20% nye fade, men virker dog ret klassisk alligevel, med en fin, individuel stil.
Point: 93
15. Domaine du Caillou, Clos du Caillou "Reserve"
6,25 ha.; 2.500 ks./år (kun en mindre del "Reserve"; 80% Grenache, 15% Syrah, 5% Mourvedre
Ikke blandt de mørkeste. Bred, cremet, blød og frugtet næse, meget sød, nærmest australsk "Old Vine Grenache", abrikos (ikke ualmindeligt i varme år). Smagen er stærk og meget tannisk, meget tilbagestående, flot koncentration, men svær at gennemskue. Jeg har ved tidligere lejligheder givet denne vin højere karakter, men der var ved denne lejlighed enighed blandt smagerne om, at den ikke var blandt de bedste - hvilket kan undre henset til dens ry, herunder ikke mindst Parkers 99/100. Der var intet "sygt" ved flasken, men derfor kan der jo godt være flaskevariation - eller måske har den bare lukket sig helt ned???. Ejeren og vinmageren - den unge Jean-Denis Vacheron - døde tragisk i en bilulykke i foråret 2002, og 2000 blev således den sidste årgang, som han nåede at lave fuldt ud. Han førte dette domaine helt til tops, og både 98'eren og denne har fået 99-100 af Parker. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer her.
Point: 94+
16. Domaine de la Mordorée Reine des Bois
3,1 ha.; 1.100 ks./år; 70% Grenache, 10% Mourvedre, 5% Syrah, 5% Cinsault, 5% Counoise, 5% Vaccarese
Meget mørk, uudviklet og violet farve. Bær-essens-agtig næse præget af fuldmoden, sødlig Syrah, stærk, tæt, ung og meget lovende intensitet. Smagen er ligeledes stærk, bær- og likør-agtig, men med masser af tannin og bitterstof af den gode slags, nærmest fadprøve-agtig, Bordeaux-stil. Meget spændende og moderne Neuf - lidt i stil med Vieille Julienne. Mordorée er en ny stjerne i Chateauneuf-du-Pape. En fornem 3. plads til denne meget lille producent, der kun markedsfører en "prestige-cuvée", der er næsten umulig at få fat på.
Point: 96
Resultat
| 1 | Domaine Vieille Julienne "Réservé" | 96,78 |
| 2 | Domaine Vieille Julienne "Vieilles Vignes" | 95,56 |
| 3 | Domaine de la Mordoree "Cuvée Reine des Bois" | 95,11 |
| 4 | Domaine Guiraud "Cuvée les Galimardes" | 94,44 |
| 5 | Domaine Pierre Usseglio "Reserve des Deux Freres" | 94,11 |
| 6 | Domaine de la Janasse "Cuvée Vieilles Vignes" | 94,00 |
| 7 | Château de Beaucastel | 93,89 |
| 7 | Beaurenard "Cuvée Boisrenard" | 93,89 |
| 7 | Andre Brunel Les Cailloux "Cuvée Centenaire" | 93,89 |
| 10 | Domaine de la Janasse "Cuvée Chaupin" | 93,56 |
| 11 | Domaine Clos du Caillou "Reserve" | 93,44 |
| 12 | Domaine Pierre Usseglio "Cuvée de Mon Aieul" | 92,89 |
| 13 | Domaine du Pégau "Cuvée Réservé" | 92,56 |
| 13 | Domaine Roger Sabon "Le Secret de Sabon" | 92,56 |
| 13 | G. Charvin | 92,56 |
| 16 | Domaine Marcoux "Vieilles Vignes" | 92,11 |
Konklusion
"Hvilken årgang er bedst for Chateauneuf - 98, 00 eller 01?" er det store diskussionsemne for øjeblikket blandt mange vinkendere. Det er vanskeligt, men jeg tror alligevel, at jeg foreløbig vil udråbe 1998'erne til generelle vindere. Det er som om, at 2000 er lidt strengere, lidt mere klassisk Chateauneuf-du-Pape, lidt mindre sød, overvældende og eksotisk end 1998 - generelt. Og "generelt" skal forstås bogstaveligt, for der er ingen tvivl om, at nogle vine er bedre i 2000. Det kan der være flere grunde til - herunder held - men måske gælder det især de, der var været på vej opad i kvalitet i de senere år - Vielle Julienne og Pierre Usseglio er nok de bedste eksempler på producenter, der har lavet (lidt) bedre vin i 2000 end 1998. Men det bliver i mange tilfælde en tæt dyst, og der bliver mange spændende dueller at se frem til i de kommende år, for dem, der er så heldige at have de samme vine i både 98 og 00. Begge er gemme-årgange, hvor de bedste vine - herunder de, der deltog i denne smagning) først vil være på toppen, når de er 10 år gamle - altså 10 år fra høståret, og herefter kan drikkes de følgende 10 år. Mindre vine vil toppe tidligere, og mange 1998'ere smager allerede fremragende nu. En af de charmerende fordele ved god Chateauneuf-du-Pape er, at det er mere behageligt at drikke ungt end god Bordeaux og Bourgogne. Årgang 2001 er for de flestes vines vedkommende kommet på markedet nu. Min umiddelbare fornemmelse efter at have besøgt de fleste topproducenter i sommeren 2002 og smagt vinene fra fad var, at det var en årgang, som var tættere på 1999 i kvalitet end på 1998 og 2000. Men i februar 2003 (ugen efter nærværende smagning!) kom Parker (der jo er æresborger i Chateauneuf-du-Pape) ud med dels sine endelige bedømmelser på vinene fra årgang 2000, dels sine foreløbige bedømmelser af årgang 2001. Sidstnævnte blev bedømt forbavsende højt - i en del tilfælde højere end de tilsvarende vine fra 2000, hvilket ikke stemmer med den bedømmelse, som årgangen har fået i div. andre vinmagasiner verden over. Det bliver spændende at se, om Parker eller vi andre har ret……..!
Det er svært at bevare optimismen omkring årgang 2002, hvor der faldt 7-800 mm. regn i Chateauneuf-du-Pape d. 8-9. september, lige da høsten skulle begynde. Selv Parker kørte fast i mudderet i sin udlejnings-Audi A6……..! Selv om årgangen alligevel skulle blive bedre end forventet, vil den aldrig kunne komme bare i nærheden af 2001, 2000 og 1998-niveau. På den baggrund er der næppe noget forgjort ved at kigge en ekstra gang på mulighederne for at finde nogle spændende vine i sidstnævnte årgange!
Udviklingen i Chateauneuf-du-Pape
Der er sket en fantastisk udvikling i distriktet i de sidste 12-15 år. Fra at være et kendt navn man satte på bordet ved festlige lejligheder i middelklassen, men som ofte skuffede pga. en gammeldags konservatisme med dårlig vinifikation og hygiejne i kældrene, er Chateauneuf-du-Pape i dag tæt på at rangere på niveau med de største Bordeaux- og Bourgogne-vine. Tidligere blev et godt råmateriale i marken mere eller mindre ødelagt i kældrene, men i dag, hvor alle kan - eller bør kunne - lave gode vine i kældrene, er en af hemmelighederne bag den høje kvalitet og de mange verdensklasse-vine det lave hektar-udbytte fra de meget gamle vinstokke.
Luksus-Cuvée'er
En spændende - men kontroversiel - udvikling, der har fundet sted i Chateauneuf-du-Pape de sidste 12-15 år, at flere og flere producenter er begyndt at lave en - eller flere - såkaldte "luksus-Cuvée'er" eller "prestige-cuvée" typisk bestående af druer fra enkelt-parceller med meget gamle vinstokke (i nogle tilfælde over 100 år!).
Denne trend er meget omdiskuteret. Nogle mener, at det at skille "cremen" fra uvægerligt udvander og fortynder kvaliteten af den "almindelige" cuvée, mens andre finder det spændende, at Chateauneuf virkelig kan få mulighed for at lave store vine af helt exceptionel kvalitet, der ikke står tilbage for Bordeaux og Bourgogne. Begge synspunkter er naturligvis rigtige, men når man betænker, at kvaliteten af den almindelige cuvée hos mange producenter faktisk er rigtig god, synes jeg ikke at det gør noget, og man har i hvert fald valgmuligheden mellem den almindelige Cuvée til måske 150 kr. og "prestige-cuvée'en" til måske det fem- eller ti-dobbelte. Om sidstnævnte er merprisen værd, kan naturligvis ikke diskuteres.
Klassifikation af vinene fra Chateauneuf-du-Pape - er det muligt??
Chateauneuf-du-Pape kan virke som et uoverskueligt distrikt for mange. Det er stort - hele 3.400 ha. - og der er mange forskellige producenter - mere end 300 - der hver især laver deres egen fortolkning af, hvordan en Chateauneuf-du-Pape skal smage. Nogle - de fleste efterhånden - tapper selv, mens andre sælger til negocianter (vinkøbmænd). Det hele kompliceres af, at mange producenter efterhånden lave flere forskellige Chateauneuf-du-Pape'r af forskellig kvalitet, fra forskellige marker og med forskellig druesammensætning.
Nej, livet er ikke let for den vininteresserede, der gerne så hurtigt som muligt vil lære så meget om Chateauneuf-du-Pape som muligt.
For at hjælpe såvel nybegyndere, der gerne vil lære noget om Chateauneuf, som kendere der mener at have styr på de mange forskellige producenter og deres "prestige-cuvée'er", men gerne vil have lidt "modspil", har jeg nedenfor forsøgt at lave en klassifikation af de bedste vine fra Chateauneuf-du-Pape ud fra deres øjeblikkelige "dagsform".
Nedenstående klassifikation har Bordeaux' 1855-klassifikation som forbillede. Denne byggede grundlæggende på, at det var slottene/producenterne, der var klassificerede, og ikke som i Bourgogne, hvor det er markerne, der er klassificerede. I modsætning til hvad mange tror, blev 1855-klassifikationen ikke lavet på baggrund af omfattende smagninger af en masse årgange fra en masse slotte. Den blev - meget kort fortalt - lavet alene til brug ved verdensudstillingen i Paris i 1855, og baserede sig på de enkelte slottes anseelse, således som denne afspejlede sig i de priser, som slottene set over en længere årrække kunne få for deres vin. Med andre ord tog man simpelt den på daværende tidspunkt "gældende" rangliste - eller prisliste om man vil - frem, og gjorde den til den officielle 1855-klassifikation. Den var kun tænkt som et øjebliksbillede til brug ved verdensudstillingen, men som bekendt kom det til at gå anderledes - den blev selvforstærkende, kom til at stå som et historisk monument over Bordeaux-vinene, og kan om godt et år fejre 150 års jubilæum.
Ideen med at lade slottenes aktuelle priser danne grundlaget for rang-inddelingen er god, idet prisen over tid gerne skulle afspejle vinens anseelse og kvalitet.
Nedenstående forsøg på en "Chateauneuf-du-Pape-klassifikation" bygger på følgende 3 parametre:
De priser, som producenterne kan få for deres vine, herunder såvel ved frigivelsen som efterfølgende på det frie marked
Bedømmelserne fra verdens mest indflydelsesrige vinjournalist amerikaneren Robert Parker (som med sine bedømmelser i virkeligheden er en meget betydningsfuld faktor for prisdannelsen!)
Egne bedømmelser ud fra mange store sammenlignende smagninger såvel i Danmark som ved besøg hos vinbønderne i Chateauneuf-du-Pape
Hvert af de 3 parametre tæller ca. 1/3, og der er især - men ikke udelukkende - lagt vægt på årgangene fra og med 1998, som er de årgange, som det er muligt at finde i dag. Det trækker således ikke ned, at en producent f.eks. lavede jævne vine for 10 år siden, hvis vinen i dag er en af de nye stjerner.
De 5 Cru'er kan beskrives således:
1. Cru: Distriktets ubestridt bedste vine, som - på nær Rayas - alle er luksus-cuvée'er fra top-producenter, der også laver en virkelig god "standard-cuvée", men hvor luksus-cuvée'en er helt i topklasse, i de årgange, hvor den bliver lavet. Alene priserne på vinene fra 1. Crus skiller dem klart ud, idet ingen af disse i de seneste store årgange koster under 1.000 kr. på det frie marked, mens f.eks. ingen af 2. Cru'erne til gengæld koster mere end 500 kr. Det er meget sigende, og gør egentlig listen over 1. Cru'er til den nemmeste og mindst kontroversielle at lave.
2. Cru: Vine, der generelt ligger lige under 1. Cru i kvalitet (men undtagelsesvis kan være bedre), men koster langt under det halve. Prismæssigt ligger de på ca. 250 kr. (for f.eks. Pegau, der nok er et af de allerbedste køb i stor Chateauneuf-du-Pape) til 500 kr., måske en enkelt lige over.
3. Cru: Måske den sværeste klasse at definere. Vi finder her såvel nogle af de bedste standard-cuvée'er, som mindre luksus-cuvée'er", der aspirerer til 2. Cru. Prismæssigt ligger 3. Cru'erne på 200-300 kr. - et par enkelte 350 kr. Nok den klasse, om vil give mest diskussion, hvis folk finder deres favoritter placeret her i stedet for i 2. Cru!
4. Cru: Fuldstændig domineret af "standard-cuvée'er". Kvaliteten ligger stadig over gennemsnittet for distriktet, og det er typisk i dette felt, der prismæssigt ligger mellem 150 og 200 kr., at vi finder rigtig gode køb.
5. Cru: Her dominerer de knap så gode "standard-cuvée'er", og vi finder flere vine fra nogle af de store negocianter som Guigal og Chapoutier, som isoleret set bestemt er gode vine, men sammenlignet med de bedre "standard-cuvée'er" ikke kan være med. Prismæssigt ligger de typisk på 125-175, dvs. ikke nødvendigvis meget lavere end 4. Crus.
Udover de nævnte vine/producenter findes der også mange andre - hvis vi skulle blive i Bordeaux-terminologien kunne vi kalde dem for Cru Bourgeois. Det er vine der typisk ligger i prisklassen 80-150 kr. Mange er jævne, men få er direkte dårlige. Der findes givetvis også vine, der ikke er nævnt, men som kunne kvalificere sig til både 5. og 4. Cru.
Jeg har selv den holdning, at der må findes nye stjerne i Chateauneuf-du-Pape, som Parker ikke har opdaget, og som derfor stadig kan fås til rimelige priser. Så det gælder om at "snuse rundt" dernede, og stole på sine egne smagsløg, hvis man smager noget godt!
|
