Smagninger > 2003 Babot 19. september

Den første BABOT-smagning i den nye sæson var en såkaldt ”tema-BABOT”. BABOT betyder jo i sin grundform ”Bring a Bottle or Two” og var oprindelig en smagning, hvor hver deltager medbragte en flaske eller to afhængig af niveau, som blev serveret blindt for de øvrige deltagere. Men ved sæsonens første BABOT fandt deltagerne, at det hele skulle sættes i lidt fastere rammer.

Forinden skulle vi dog lige igennem et par bestemt ikke uinteressante hvidvine:

Rolly Gassmann Gewurtztraminer 1996 Vendange Tardive (91) var en meget elegant ”Gewurtz”, intens og rig, bestemt ikke over-sød og parfumeret og blomstervands-agtig, let petroleum og mineralskhed, men fremfor alt elegant. Smaagen fed og cremet, men også elegant, let drikkelig, sødt prik og mangler måske lidt syre. En fin Gewurtz. Hiedler Riesling Auslese 2000 (93) fra Østrig var mørkere og mere gylden end Gassmann. Den havde en stærk og plump næse, der var lukket, men med underliggende intensitet. Smagen var meget stærk og næsten brændende og med mineralsk sødme i form af masser af frisk syre perfekt fremhævende sødmen, om end den i virkeligheden nok kun kan betegnes som ½-sød, lang og let brændende eftersmag, der brænder i svælget. Interessant vin, der virkelig charmerer.

Foto: Dennis L Jensen

Roger Perrin Vieilles Vignes 2001 (93) blev smagt halvblindt, og det viste sig at være sværere end forventet at gætte 2000 og 2001! Sidstnævnte var lysere og mere udviklet end 2000’eren!. Næsen var stærk og kødfuld med røde bær – især brombær, anelse ribs, rødgrød, mere ren og elegant i frugten end 2000, rabarber og kage-krydderi, vanilje, let ferskhed. Smagen har ligeledes masser af røde bær, meget ren og lineær, mangler måske noget ”vildt” over sig, god syre, utrolig elegant, sexet, cremet, tæt, men ikke enorm styrke, cremet flødekaramel.
Roger Perrin Vieilles Vignes 2000 (95) havde overraskende en lidt mørkere og mere vioklet farve end 2001’eren. Næsen var klart mere dyrisk og staldet – langt mere klassisk Neuf – end 2001, gløgg-agtig og virker mere udviklet og nuanceret end 2001, rom-rosin-karakter. Moskus, let acetone, meget spændende. Smagen er klassisk stor Neuf med rosin-, gløgg- og rompræg, mindre syre end 2001’eren, men mere kompleks, stærk og alkoholisk; måske lidt kortere, men alt i alt en klart bedre vin, der levede op til, ja faktisk sig bedre end mine tidligere 2 vurderinger. Gad vide om Parker har overvurderet 2001’erne eller R. Perrin er en enlig svale???

Næste sæt bestod af 4 vine, der blev serveret blindt for alle. De 3 af disse var kendt, mens kun jeg kendte den sidste – jokeren.

Pegau 2000 (95) har åbnet sig en del i løbet af det seneste halve år. Farven er mørk og violet, men ikke mørkest. Næsen er ultra-klassisk Neuf (og Pegau) med essens af grøn peber, stort alkohol, ikke voldsom sødme, lidt lukket. Bedre i smagen, der er stor, klassisk og traditionel Neuf af bedste klasse, om end den måske mangler lidt ”ekstra” for at være fantastisk, stor, stærk, maskulin fylde, lang eftersmag, en stærk vin, der bare skal gemmes som en traditional, gammeldags Neuf. Ikke vanskelig at gætte til Pegau Reserve.
Cristia ”Rennaissance” 2000 (94) var den mørkeste af de 4 vine. Efter det oplyste skulle den være lavet på 100% gamle Grenache-vinstokke, men det virker unægtelig som om, der også er en del Mouevedre (hvilket Parker også mener!?). Meget dyrisk næse, rustik, stald, abebur, stor sødme, klassisk Beaucastel-karakter. Smagen fuldstændig som uften med nogle meget dyriske toner, våd hund/mus, overraskene godt udviklet allerede med massevis af komplekse nuancer, saftig og tør, ikke så kraftig som Pegau, men mere kompleks, lang, tør, kraftig eftersmag. Tja, jeg gættede den til Beaucastel, tsk, tsk, tsk.
Beaucastel 2000 (95) var en meget flot vin med næse af metal- og jernrør, stærk, maskulin og lukket, kun let dyrisk, meget alkoholisk og ”portet”, sur/sød sauce, kærnemælk, et bæst, svider virkelig i næsen! Fremragende smag med indkogte sorte bær, mere bitterhed end sødme, maskulin, rå frugt, mundvædende, saftig og stærk, alkoholisk, ikke en charmer, men forbandet lovende. Da jeg smagte den senest ved en horisontal 2000 Chateauneuf-smagning i februar 2003, fik en pæn sjat lov at stå natten over i karaflen, og det smagte helt fantastisk næste dag.

Aftenens joker, som jeg havde medbragt, var Pegau Da Capo 2000 (97). Farven på denne var også mørk, om end ikke så mørk som Cristia Rennaissance 2000. Næsen er nærmest essens af himdbær-yoghourt, stor sødme, cremet og let dyrisk, helt enorm sødme på den elegante måde, stor, essens-agtig sødme, fersken, abrikos, karamel, sliksødme. Smagen har ikke enorm koncentration (som 1998’eren af denne vin), endnu, men har en enorm sliksødme, høj men ikke ubehagelig alkohol og bestemt ikke overdimensioneremg, meget blød, cremet og sød uden den store tannin-struktur og syre, men kan holde mange år endnu. Minder om Janasse Vieilles Vignes, som har en lidt lignende, cremet- og blomster-agtig karakter. Første årgang af Da Capo var 1998, og den er herefter kun lavet i 2000. Der vil efter de foreløbige oplysninger fra domainet ikke komme Da Capo i 2001, og rygterne taler om, at Laurence Feraud, der laver vinen sammen med sin farm, er blevet træt af al den ”hype” og omtale, som især 1998’eren har fået (efter at den fik 100 af Parker), og bl.a. derfor ønsker at få fred og ro omkring Pegau. Man kan selvfølgelig sige, det forringer Reserve, at der findes en da capo, men omvendt var de 2 vine faktisk ikke så langt fra hinanden – især henset til, at Da Capo koster 4 x mere end Reserve-udgaven. Personligt finder jeg der spændende, at slottede/producenterne forsøger at lave det allerbedste med deres prestige-cuveer.

Således sluttede denne herlige start på BABOT-sæsonen på herligste vis, og ikke mindst selskabet kunne leve op til vinenes kvalitet.

Rolly Gassmann Gewurtztraminer 1996 Vendange Tardive	91
Hiedler Riesling Auslese 2000	93
Roger Perrin Vieilles Vignes 2001	93
Roger Perrin Vieilles Vignes 2000	95
Pegau 2000	95
Cristia ”Rennaissance” 2000	94
Beaucastel 2000	95
Pegau Da Capo 2000	97