Smagninger > 2004 Bordeaux 1. Cru årgang 1999

I slutningen af marts 2003 holdt jeg 2 foredrag for i alt ca. 48 kursister, hvor temaet var ”1. Cru Bordeaux årgang 1999”. Årgang 1999 var valgt, fordi den generelt gav bløde, imødekommende og charmerende vine, der burde være til at komme i nærheden af som unge. Det var således en interessant årgang at smage 1. Cru’erne i, hvor fordelen ved 1999 1. Crus er, at de kun koster ca. 1/3 af årgang 2000, at de tilmed er mere tilgængelige og derfor nok falder i fleres smagt p.t., at de er mere charmerende end årgang 1998, som er mere ”klassiske” og skal gemmes længe, mens man håber det bedste, at de er langt bedre og renere end årgang 1997, og at de er mere tilgængelige, ligefremme – og billigere - end årgang 1996.. Jeg gjorde selv det, at jeg smagte blindt den ene gang (1. gang) og åbent den 2. gang. Alle deltagerne smagt blindt, og smagningen blev indledt ved, at jeg holdt ca. 1 times foredrag om Bordeaux og 1855-klassifikationens historie i almindelighed og de enkelte 1. Cru-slottes historie og smagskarakteristika i særdeleshed. For at illustrere hvor vanskeligt det rent faktisk er at gætte, kan det nævnes, at ingen – ej heller jeg! – havde alle 5 rigtige!

Om årgang 1999 kan man generelt sige, at det kunne være blevet en fantastisk årgang, men endnu en gang skete det for Bordeaux-regionen så typiske, at det begyndte at regne lige før høsten, som således foregik mere eller mindre mellem bygerne. Men man skal ikke tage fejl af vejrets betydning inden høst. August måned er mindst ligeså vigtig som september: det er her grund-kvaliteten skabes – eller som franskmændene siger ”Aoüt fait le moüt” eller på dansk ”august laver mosten” - indikerende, at godt vejr med sol og varme i august giver strukturen og potentialet for årgangen. Om det så bliver fuldbyrdet, afhænger af det efterfølgende vejr i september mens der høstes. Hvis ikke det havde regnet så meget i september, ville det måske være årgang 1999, som alle talte om frem for årgang 2000! Med andre ord: Hvad der er skabt af en god august måned kommer ikke dårligt igen. Det er muligt, at det ikke blev så god en årgang, som det kunne være blevet, hvis ikke regnen havde sat ind i september, men pga. den gode august, blev det trods alt en rigtig god årgang, klart over gennemsnittet. Lidt regn kan således ikke ødelægge et ellers godt råmateriale, kun udtynde det lidt!

Her kommer mine sammenskrevne noter fra de 2 smagninger og efterfølgende lidt interessant statistik til vurdering dels af hvilken 1. Cru, der laver bedst vin, dels hvilken årgange, der generelt er bedst.

1) Lafite Rothschild 1999 Medium – pæn farve, ikke mørkest, men heller ikke lysest (Haut-Brion). Tæt duft med både frugt og fad, stærk og struktureret, meget lukket, metallisk, blyantspids, bly og metal, røde bær, candy-floss, slikbutik. I smagen meget syre og tannin, cedertræ, klassisk tør, rank struktur, stort potentiale, behøver lang tid, stærk og pæn eftersmag. Mere lukket ved den anden smagning. 93+.

2) Ch. Margaux 1999 Den mest violette farve af de 5. Mere frugt og parfume end Lafite, næsten oversøisk varme i frugten, lukket i starten, men meget delikat og ren, den mest lækre, komplekse og parfumerede vin af alle, og springer efterhånden op fra glasset med kafferistet sødme. Smagen er langt blødere end Lafite, delikat, bedre balance, mere fløjl og fedme, ikke stærkere, men mere charmerende nu, fornem balance, præg af nye fade, længere end Lafite, silkeblød charme, virkelig flot. I ugen imellem de 2 smagninger smagte jeg Margaux 1999 sammen med årgangene 2000 og 1998. Den kunne ikke matche 2000’eren, som jeg gav 99+, men var klart bedre – og mere charmerende - end 1998’eren, som jeg hav 91 (se Margaux smagningen 2004). 94.

3) Latour 1999 Næstmørkest i farven. De klassiske valnødder er der i duften, mineralsk, parfumeret viskelæder, meget ren, klassisk budding, cremet, kødfuld. Smagen er den kraftigste og mest maskuline af de 5, struktureret og maskulin, alkoholisk, stor fylde, bestemt ikke dårligere end Lafite, god fedme, ”kød på knoglerne”, længst og stærkest eftersmag af alle, men Margaux er mere charmerende, den mest tanninrige, men tanninen er frisk og mundvædende, mindre tør nu end Lafite. 94.

4) Haut-Brion 1999 Som forventet den lyseste i farve. Næsten pågående, grov solbær-næse i oversøisk stil (!), californisk, kød og slagterbutik, marcipan, Ribena, meget lækker, tæt og kompleks, velhængt kød, nærmest Rhône-agtig sødme og bolche-butik, Opus-One-agtig. Smagen har charmerende sødme, lidt atypisk i.f.t, de øvrige, Rhône-agtig, tæt nok i strukturen, men lidt for nem og ”poppet”, ikke klassiske ”Graves-jern-og-metal-elementer, måske lige bortset fra i eftersmagen, som er OK. 92-93.

5) Mouton-Rothschild 1999 Mørkere end Haut-Brion. Meget, meget lækker næse med fad og enorm sveske-sødme, lækker og super-charmerende, den mest åbne og imødekommende, næsten vulgær sød, lækker og charmerende. Smagen følger overraskende godt med duften i.f.t. det forventede, mindre syre og struktur i.f.t. de øvrige, fed og blomme-/sveskeagtig, lidt for nem og ”slasket”, men den mest charmerende at drikke nu med et saftigt og lækkert præg, om end den mangler lidt styrke i.f.t. de bedste, mangler måske lidt råstyrke, men en fin Mouton, hvor smagen for en gangs skyld - næsten – kan følge med duften. Klarede sig bedre i 2. smagning end 1. smagning. 93.

Som det ses klarede alle 1. Cru’erne sig ganske flot, og forskellene på dem er ikke store i kvalitetsmæssig henseende. Kan man købe dem til kr. 1.200,- - eller måske endda mindre? – er det efter min opfattelse gode køb. De skal gemmes ca. 8-10 år fra nu, men holder sikkert i 20 år. Men de er mere tilgængelige og charmerende at drikke nu, end 1. Cru’erne er i de fleste årgange. Jeg vil tilmed vove at sige, at de fleste sikkert for øjeblikket vil foretrække 1999’erne frem for 2000’erne, som godt nok har større potentiale og med tiden vil blive bedre vine end 1999’erne, men som ikke har så meget umiddelbar charme lige nu.

Som afslutning på hver af de 2 aftener prøvede vi at kåre en vinder. Ved den 1. smagning blev det – ret klart – Ch. Margaux – ved den 2. smagning – også ret klart – Mouton-Rothschild (med Ch. Margaux på 2. pladsen). Lafite Rothschild fik en 2. og en 5. plads. Haut-Brion en 5. og en 4. plads. Latour 2 3. pladser. Men det viser bare, hvor forskellig folks smag er, og at vinene – som illustreret i mine noter – af forskellige – delvist uforklarlige – årsager kan falde forskelligt ud med en uges mellemrum.

I forbindelse med afholdelsen af de 2 smagninger af 1. Cru årgang 1999 lavede jeg en lille statistik over hvilke points henholdsvis Robert Parker og Wine Spectator har tildelt 1. Cru’erne i årgangene 1990-2000, dvs. i alt 11 årgange – dels for at se, hvilket slot, der klarede sig bedst, dels for at se, hvorledes de enkelte årgange blev bedømt i forhold til hinanden.

Det kom der følgende skemaer ud af:

Se skema i Excel (Copyright Jesper Hedegaard 2004)

Hvad kan man så udlede heraf???

Umiddelbart vil jeg pege på følgende fakta